BÆREDYGTIGHED
BY MALENE BIRGER har en holistisk tilgang til bæredygtig mode. Vi prioriterer holdbarhed og skønhed i vores designs og tilstræber os kontinuerligt lavere indvirkning på tværs af forretningen.
Vi overvejer både alsidighed og tidløshed i alle kollektioner for at forlænge vores produkters livscyklus og reducere bruget af råmaterialer.
Dette indebærer, at vi er særligt opmærksomme på alle faser i produktrejsen, lige fra de fibre og materialer der bruges i produkternes skabelse, til råd om pleje der forlænger holdbarhed og til mulighed for genanvendelse, hvis produkterne når slutningen på deres rejse.
Vi er dedikerede til at måle vores indvirkning, så vi fortsat kan forbedre vores forretning og hele industrien.
VORES TILGANG
Vi er bevidste om, at det i ordets sandeste betydning aldrig vil være bæredygtigt at bringe nye produkter til verden. På trods af dette har vi siden 2020, som led i en større revision af vores bæredygtighedsfilosofi, etableret adskillige interne designprincipper for at nå vores mål om at skabe en cirkulær proces med lavere indvirkning.
Disse principper inkluderer:
- Etablering af vores ”Foretrukne Fibre”-liste, et internt værktøj, som vi bruger til at tage beslutninger om de materialer, der bruges i vores kollektioner, og som kan findes på vores hjemmeside.
- Fravalg af konventionelle og syntetiske materialer, der skabes ved brug af fossilebrændstoffer og kemiske processer, for i stedet at prioritere naturlige fibre, der skabes ved brug af vedvarende energi, og som er bionedbrydelige, når de skabes og produceres under de rigtige forhold.
- Overvejelse af et produkts anvendelsesformål og holdbarhed, samt fravalg af komplicerede materialekompositioner, for at kunne prioritere monofibre af høj kvalitet, der simplificerer genanvendelsesprocessen.
- Prioritering af genanvendte fibre i produkter, hvor syntetiske kompositioner er nødvendige for funktionen, såsom produkter, der skal være vandtætte eller have stretch.
- Etablering af vores ”Essentials” kollektion, en kernekollektion af holdbare produkter, der holder sin æstetiske værdi og kan sælges (og bruges) år efter år, med det formål at undgå overproduktion og at promovere bæredygtigt forbrug
- Reducering af kollektionstørrelser fra ca. 600 valgmuligheder til ca. 100 (og med et mål om yderligere reduktion), for at undgå overproduktion.
- Undgå flygtige modetrends for i stedet at kunne udvikle produkter, der er sæsonløse, alsidige og både fysisk og følelsesmæssige holdbare, og som er skabt i materialer af høj kvalitet i en overvejende tidløs og neutral pallette.
- Løbende revision af vores interne processer og måling af vores indvirkning med konkrete handlinger, såsom en årlig Communication on Progress (CoP) rapport lavet ifølge FNs Global Compact guidelines, og en årlig rapport om drivhusgasemissioner
- Samarbejde med tredjepartsorganisationer og certificeringssystemer for at garantere gennemsigtighed i vores værdikæde.
VORES VÆRDIKÆDE
Vi er dedikerede til at skabe en ansvarlig værdikæde, hvilket vi sigter efter at gøre igennem langvarige partnerskaber med vores leverandører. Alle vores primære leverandører revideres årligt og alle accepterer at overholde vores produktionsaftale, vores adfærdskodeks og vores politikker for dyrevelfærd, antikorruption, antislaveri, antibørnearbejde og etisk indkøb, foruden at overholde national lovgivning og lovgivningsmæssige standarder.
For fortsat at forbedre vores værdikædes sociale præstation er BY MALENE BIRGER medlem af Amfori Business Social Complience Initiative (BSCI). Mere information om BSCI-platformen kan findes her.
Vi er dedikerede til at minimere brugen af skadelige kemikalier i vores produktionsprocesser. Vi udfører risikovurderinger på alle kollektioner og tester udvalgte produkter med det formål at skabe større gennemsigtighed i vores produktionsprocessers miljømæssige indvirkning. Vi arbejder med tredjepartsvirksomheder, såsom Bureau Veritas og lokale laboratorier, der styres at Eurofins netværk.
INDKØB
For at sikre at vi observerer de bedste eksempler, når det kommer til indkøb af materialer, har vi igangsat medlemskaber og samarbejder med følgende organisationer: Textile Exchange, Leather Working Group, Ethical Trade Denmark, Federation of Danish Fashion and Textile, The Danish Fashion Ethical Charter. Vi overholder FNs Global Compact og er dedikerede til at inkorporere De 10 Principper i vores strategi, politikker og procedurer.
MATERIALER
Vi vælger materialer baseret på produktets anvendelsesformål, imens vi tilstræber at bevare en holistisk tilgang til cirkularitet.
Vi er dedikerede til at arbejde med naturlige fibre udledt fra vedvarende energikilder– og som er bionedbrydelige, når de produceres under korrekte forhold – når det er muligt, fremfor uøkologiske og syntetiske materialer, der er udledt fra fossile energikilder.
I 2030 sigter vi efter at 100% af de materialer, som vi bruger, er tredjepartsverificerede, genanvendte, hurtigfornyende og/eller bionedbrydelige. Vi vil fortsat undersøge mulighederne for menneskeskabte innovationer, der fremmer cirkularitet med det formål at inkorporere dem i vores værdikæde på sigt.
LISTE OVER FORETRUKNE FIBRE
Vores ”Foretrukne Fibre”-liste er en intern klassifikation, som vi bruger til at sortere fibre fra gode til bedst. Den inkluderer de fibre, som vi mener er acceptable og de fibre, som vi på sigt vil udfase.
Fibre, der er certificerede af en tredjepart, som er genanvendte (som generelt har et lavere carbon-fodtryk), hurtigfornyende (som fremmer regenerativ landbrugspraksis) og bionedbrydelig (som reducerer forurening og har en bæredygtig ende på livet) scorer højest.
Listen er et arbejdsværktøj, under udvikling, og vil løbende opdateres i takt med, at vi arbejder på at blive et mere bæredygtigt brand.
A – Bedste Fibre – fibre, som er certificerede, genanvendte, hurtigfornyende og/eller bionedbrydelige, og skabt ved brug bæredygtige menneskeskabte innovationer
B – Bedre Fibre – fibre, som er certificerede eller sporbare, og som har en lavere indvirkning både etisk og miljømæssig
C – Accepterede Fibre – fibre, der er konventionelle og overholder basale miljømæssige og etiske standarder
D – Substandard Fibre – fibre, som vi sigter efter at udfase hurtigst muligt grundet bekymring om kemisk brug, vandforbrug og/eller dyrevelfærd
STANDARDER OG CERTIFICERINGER
Vi er dedikerede til at arbejde med tredjepartsorganisationer for at certificere vores materialer og promovere de bedste metoder indenfor relevante problemstillinger, såsom dyrevelfærd, Chain of Custody (CoC) og bevarelse af landområder.
I 2021 blev BY MALENE BIRGER certificeret indkøber af uld og mohair fra gårde, der er certificerede af Responsible Wool Standard (RWS) og Responsible Mohair Standard (RMS).
RESPONSIBLE WOOL AND MOHAIR STANDARD
Både Responsible Wool Standard og Responsible Mohair Standard verificerer dyrevelfærd og krav til landforvaltning, samt sporer uld og mohair fra kilden til det endelige produkt. Alle Responsible Wool Standard og Responsible Mohair Standard produkter kan identificeres ved ovenstående label.
KONTAKT
For specifikke spørgsmål til vores bæredygtighedsinitiativer, kontakt venligst CSR@bymalenebirger.com